
Sean Connery
Sir Thomas Sean Connery (25. august 1930 - 31. oktober 2020) var en skotsk skuespiller og producer, der vandt en Academy Award, to BAFTA Awards (hvoraf den ene var en BAFTA Academy Fellowship Award) og tre Golden Globes, herunder Cecil B. DeMille Award og en Henrietta Award. Connery var den første skuespiller, der portrætterede karakteren James Bond i film, idet han medvirkede i syv Bond-film (alle film fra Dr. No til You Only Live Twice, plus Diamonds Are Forever og Never Say Never Again) mellem 1962 og 1983. I 1988 vandt Connery Oscar for bedste mandlige birolle for sin rolle i The Untouchables. Hans film inkluderer også Marnie (1964), Mordet på Orientekspressen (1974), The Man Who Would Be King (1975), A Bridge Too Far (1977), Highlander (1986), Indiana Jones and the Last Crusade (1989), The Hunt for Red October (1990), Dragonheart (1996), The Rock (1996) og Finding Forrester (2000).
