
Tomio Aoki
Tomio Aoki (7. oktober 1923 i Yokohama, Japan – 24. januar 2004 i Setagaya, Tokyo, Japan) også kendt som Tokkan Kozō, var en japansk filmskuespiller. Aoki blev berømt som barneskuespiller efter at have debuteret som seksårig i stumfilm instrueret af Yasujirō Ozu. Hans hovedrolle i Ozus kortkomedie Tokkan kozo fra 1929 gav Aoki hans kælenavn. Jeg blev født, men... (1932), Passing Fancy (1933) og An Inn in Tokyo (1935) var tre andre Ozu-film, hvor Aoki havde bemærkelsesværdige roller. Aoki forsvandt fra japansk film i 1940, som 16-årig, men vendte tilbage til filmen og spillede i Kon Ichikawas The Burmese Harp (1956). I 1960'erne medvirkede han i film for instruktørerne Seijun Suzuki og Teruo Ishii, før han trak sig tilbage igen i 1972. Han vendte igen tilbage til lærredet i 1995 i Makoto Shinozakis Okaeri og medvirkede i Suzukis Pistol Opera (2001).
