
Seth MacFarlane
Seth Woodbury MacFarlane (født 26. oktober 1973) er en amerikansk animator, forfatter, komiker, producer, skuespiller, sanger, stemmeskuespiller og instruktør, bedst kendt for at have skabt de animerede sitcoms Family Guy, American Dad! og The Cleveland Show, hvor han også lægger stemme til mange af seriens forskellige karakterer. MacFarlane, der er født i Kent, Connecticut, er uddannet fra Rhode Island School of Design, hvor han studerede animation og opnåede en Bachelor of Fine Arts-grad. Han var animator og forfatter for Hanna-Barbera på flere tv-shows, herunder Johnny Bravo, Cow and Chicken og Dexter's Laboratory, før han skabte sin egen serie for 20th Century Fox med titlen Family Guy i 1999. MacFarlane gik senere videre til at være medskaber af American Dad! i 2005, The Winner i 2007 og The Cleveland Show i 2009 for 20th Century Fox.
