
Paul Müller
Paul Konrad Müller (født 11. marts 1923) er en schweizisk tidligere skuespiller, som hovedsageligt har medvirket i italienske film. Hans filmkarriere i Europa strakte sig over en periode på 51 år. I 1941/1942 studerede han skuespil på "Conservatoire National Supérieur d'Art Dramatique" i Paris. Indtil 1944 havde han forskellige engagementer på teatre i Paris, f.eks. "Théâtre Pigalle", "Salle Pleyel", "Théâtre des Ambassadeurs". Fra 1944 til 1946 blev han indkaldt til militærtjeneste i den franske hær i Indokina kort før den første Indokinakrig fandt sted der. Han fik malaria i denne periode og blev som følge af sygdommen hørehæmtet. Fra 1947 til 1948 havde han forskellige engagementer på teatre og turnékompagnier, ikke kun i Frankrig, men også i den franske del af det allierede besatte Tyskland og i Firenze, f.eks. "Tournée Spectacles Moyses", Teatro della Pergola.
