
Melissa Leo
Melissa Leo (født 14. september 1960) er en amerikansk skuespillerinde. Hun debuterede som skuespiller i 1985, hvor hun blev nomineret til en Daytime Emmy Award for Outstanding Ingenue/Woman i dramaserien "All My Children". Hendes mest bemærkelsesværdige rolle var som detektivsergent Kay Howard i "Homicide: Life on the Street" i seriens første fem sæsoner fra 1993–1997. Efter flere film modtog Leo kritikerros og national opmærksomhed og modtog flere nomineringer og priser, herunder en Oscar-nominering for bedste kvindelige hovedrolle. Leo modtog flere priser for sin rolle som Alice Ward i den kritikerroste film "The Fighter" (2010). For denne rolle vandt Leo Golden Globe, Screen Actors Guild Award og en Oscar for bedste kvindelige birolle. Leo medvirker i øjeblikket i tv-serien Treme.
