
Mark Rylance
Sir David Mark Rylance Waters (født 18. januar 1960 i Ashford, Kent, England) er en engelsk skuespiller, teaterinstruktør og dramatiker. Han var den første kunstneriske leder af Shakespeare's Globe i London mellem 1995 og 2005. Hans filmroller inkluderer Prosperos bøger (1991), Angels and Insects (1995), Institute Benjamenta (1996) og Intimacy (2001). Rylance vandt både Oscar og BAFTA for bedste mandlige birolle for sin rolle som Rudolf Abel i Bridge of Spies (2015). Rylance spillede titelrollen i Steven Spielbergs The BFG (2016), en live-action filmatisering af børnebogen af Roald Dahl, og medvirkede i Christopher Nolans Dunkirk (2017), baseret på den britiske evakuering under Anden Verdenskrig. Han optrådte som James Halliday i Spielbergs film Ready Player One fra 2018, baseret på romanen af samme navn.
