
Mark Margolis
Mark Margolis (26. november 1939 – 3. august 2023) var en amerikansk skuespiller, som havde lavet film siden 1976. Margolis gik kortvarigt på Temple University, før han flyttede til New York City, hvor han studerede drama hos Stella Adler og på Actors Studio. Han var måske mest kendt for sine biroller i Scarface og Darren Aronofskys film: π, Requiem for a Dream, The Fountain, The Wrestler og Black Swan. Aronofsky skrev rollen som Fader Avila i The Fountain specielt til Margolis. Han havde tilbagevendende roller i adskillige tv-serier, herunder The Equalizer, HBO's Oz, Law And Order, Crossing Jordan og senest Showtimes Californication og Breaking Bad. Han optrådte også i et afsnit af Quantum Leap i første sæson. I 1991 spillede han også Helmut Dieter i sæbeoperaen Santa Barbara.
