
Lola Glaudini
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Lola Glaudini (født 24. november 1971 i New York City, New York) er en amerikansk skuespillerinde. Hun gik på Bard College. Hun var fast medlem af CBS-serien Criminal Minds som Elle Greenaway, men forlod serien tidligt i anden sæson, fordi hun angiveligt blev ulykkelig i Los Angeles og ønskede at vende tilbage til østkysten. Hun havde en tilbagevendende rolle i HBO-serien The Sopranos som føderal agent Deborah Ciccerone-Waldrup. Før disse roller optrådte hun i NYPD Blue som Dolores Mayo, en heroinafhængig kontorassistent. Hun har gæsteoptrådt i The Good Guys, The King of Queens, Andy Richter Controls the Universe, Boomtown, Special Unit 2, Law and Order: Criminal Intent, Las Vegas, Two And A Half Men, Monk og ER. Lola optrådte også kort i Neil LaBute-filmen Your Friends & Neighbors.