
Elle Fanning
Mary Elle Fanning (født 9. april 1998) er en amerikansk skuespillerinde. Som barn debuterede hun i film som den yngre version af sin søster Dakota Fannings karakter i dramafilmen I Am Sam (2001). Hun medvirkede i flere andre film som børneskuespillerinde, herunder Daddy Day Care (2003), Babel (2006), The Curious Case of Benjamin Button og Phoebe in Wonderland (begge 2008) samt miniserien The Lost Room (2006). Hun havde derefter hovedroller i Sofia Coppolas drama Somewhere (2010) og J. J. Abrams' science fiction-film Super 8 (2011). Fanning spillede prinsesse Aurora i fantasyfilmene Maleficent (2014) og Maleficent: Mistress of Evil (2019), mens hun arbejdede i uafhængige film som Sally Potters Ginger & Rosa (2012), Nicolas Winding Refns The Neon Demon (2016), Mike Mills' 20th Century Women (2016) og Coppolas The Beguiled (2017).